Kris Sahlholdt

Jeg er en interdisciplinær kunstner, som primært skaber installationer og skulpturer med udgangspunkt i fortællinger om menneske-natur relationer. Mine arbejdsmetoder bærer præg af min interesse i folkemindesamlernes nysgerrige indgangsvinkel til omverdenen og tager ofte afsæt i det stedspecifikke. Jeg tror at steders fortællinger kan bidrage til dybere relationer med vores omgivelser, medvæsner og hinanden. Processen er på mange måder vigtigere for mig end det ”færdige” kunstværk, og værkerne bliver ofte til i en performativ interaktion med materialerne. Materialerne udvælges omhyggeligt udfra deres individuelle kvaliteter, essens og egen-fortælling. Hidtil har jeg lavet værker der blandt andet inkluderer genbrugspapir, uld, træ, lærredsstof, metal, murbrokker, ler og bronze.

93 83 48 64
sahlholdt.com
krisaasahl