Kirstine Tagmos

Jeg arbejder med maleri og collage med rødder i papirmageriet. Et kursus hos Ellen Korshøj blev indgangen til billedkunsten, og det håndstøbte papir spiller fortsat en central rolle i mine værker. Arbejdsprocessen er åben og intuitiv: en oprindelig idé kan ændre sig undervejs, når hånden og penselstrøget tager over og skaber nye udtryk i spænding mellem maleri og streg. Inspirationen hentes ofte fra rejser til blandt andet Island, Grønland, Lofoten og Cuba. Værkerne er ikke naturtro landskaber, men poetiske refleksioner og erindringsglimt, omsat fra mine skitser og notater til sanselige billedflader.

61 28 98 21
www.galleritagmos.dk