Birgitte Hanghøj Dam

Reflexions
Nogen kalder det en mobile. Jeg hælder mere til uro, men jeg har dog valgt at kalde dem “Reflexions”.
Reflex – lys der kastes tilbage. Reflekterende – tid og ro til tanker. Reflexion – tanker der bundfældes.
De er håndlavede og derfor alle forskellige.
Tanken er, at de skal sprede lys, liv og ro i hjerte og hjem.
Jeg designer, klipper og syr dem i Collageriet på Skolegade 30A i Silkeborg midtby.

Else Tang Hansen

Jeg laver analoge papircollager, som i farve og form afspejler mit indre liv, min tavse stemme og mine drømme.
Når jeg sammensætter dele til nye helheder, glædes jeg over de fortællinger og bevægelser der opstår og får liv. Velkommen i mit værksted.

Janis Lynn Frankø

Jeg er professionel ecoprinter på papir og skaber af flora & fauna kunstbøger med et magisk univers.
Jeg fremstiller også mix-media, hvor jeg blander trykte elementer og maleri i skøre farver.

Ecoprints

Kunstbøger

Collage med trykte elementer og maleri

Mary Vestergaard

Jeg klipper, klistrer, former, maler og har en fest med mine billeder. Man bliver forhåbentlig i godt humør som betragter..Men kom hellere over på Atelier 8-3 på Granhøjvej og kig for dig selv!