“Jeg laver ikke kunst, fordi det skal være pænt – jeg laver kunst, fordi det er den eneste måde, jeg kan trække vejret på.” For mig handler min kunst mest af alt om at give slip. Fejl bliver til nye veje, og farverne vælges efter, hvad der vækker noget i mig. Nogle dage er det tunge, varme toner. Andre gange kølige, dæmpede farver. Det afhænger af, hvor jeg er lige dér – både i livet og i øjeblikket. Jeg er vokset op i Silkeborg, omgivet af naturen og de mange lokale kunstnere. Det kan man mærke i min kunst, selv om jeg aldrig har prøvet at ligne nogle andre.
|


