Jeg bliver meget inspireret, når jeg går på opdagelse i mit “arkiv” af læder og skind. Overfladen og tykkelsen på materialet er ofte det der danner ideen til hvordan mine tasker skal designes. Jeg holder mest af at arbejde i kernelæder, som jeg håndsyer efter de gamle traditioner – med sadelmagersting. Produkterne som er håndsyet, bliver enormt stærke og kan holde i rigtig mange år. Og det naturfarvede kernelæder får den smukkeste patina, som I sikkert alle kender. Læderet får brugsspor og det bliver mørkere over tid, og får den smukkeste cognac farve. Kernelædertaskerne og kernelæder produkterne i øvrigt, at fremstillet i enkle og smukke designs. Jeg elsker at sidde i værkstedet og sy det velduftende kernelæder i hånden. Og jeg elsker de fine lyse skarpe syninger på det lyse læder.

Arbejdet med at sy i hånden kræver gode og stærke hænder og fingre, så for – en gang imellem at give mine hænder og fingre pause, syer jeg også skindtasker på maskine. Skindet er ofte tyndere end kernelæderet, så her er mulighed for, at lave nogle anderledes tasker med nogle andre finesser.

Jeg fremstiller også “Unika” tasker. Tasker, hvor der kun er et eller meget få eksemplarer af samme design. Unikataskerne kan både være skindtasker, kernelædertasker og canvas- / lærredstasker. Specielt er jeg utrolig glad for at lave mine lærredstasker, hvor jeg skal på skattejagt for at finde de rigtige materialer. Canvas – som jeg finder jeg på militære overskudslagre, bliver hjemtaget – vasket / renset, så det fremstår rent og lækkert. Jeg leder efter gamle bælter, stropper og spænder. Jeg undersøger forskellige dekorationsformer i form af tryk m.v. Så det er en dejlig aktiv proces fra start, med at finde alle materialerne, der skal indgå i tasken, til at dekorere og fremstille dem. Så der går ofte lang tid fra indsamlingen går i gang, til den endelig produkt ligger færdigt. Disse tasker går under betegnelsen “One of af kind”, for her er helt sikkert kun ét enkelt eksemplar af hver taske. Og det giver kunden mulighed for, at få sin helt egen unikke taske, som ikke findes mage til.

Det frister mig, at forsøge at producere taskerne i så bæredygtige materialer som muligt. D.v.s. skind og læder, som er overskudsprodukter fra slagteindustrien, genbrugte bælter og remme, canvas og forskellige stoffer.

Jeg er enormt fascineret af, hvor mange muligheder det giver, at arbejde med skind og læder. Det er en læreproces, hvor jeg arbejder mere og mere præcist for lave perfekte syninger og skabe smukke taskser. Og det fascinerer mig ligeledes, at fremstille produkter, der kan bruges til noget og som holder i rigtigt mange år.

Jeg elsker at skabe 😉

Besøg kunstner her

Deltaget i tidligere udstillinger

  • Åbne Atelierdøre 2021
  • Åbne Atelierdøre 2021
overskrift