Inspirationen til mine billeder får jeg i den natur jeg bor midt i. Her hvor jeg bor, er der skove, søer og bække – næsten i baghaven. Her har jeg gennem mange år færdedes dagligt og fået naturens stemninger helt ind under huden. Netop stemninger, lyset og årstidernes skiften er vigtige elementer for min arbejdsproces. Samtidig har jeg en stor interesse for fugle hvilket har betydet, at de også er begyndt at optræde på mine billeder.
Ofte har jeg skitseblokken med ud i naturen og laver en skitse i farvekridt, som jeg derefter bruger som forlæg til et maleri. I skitsen forsøger jeg at fastholde øjeblikket, der rummer alt det smukke – og på en måde også det smertelige – som aldrig kommer igen. Skitsen er essensen af det øjeblik.
Hjemme i atelieret er opgaven derefter at forenkle motivet, til jeg er tilfreds med det færdige resultat. Ofte begynder jeg på et maleri helt naturalistisk efter skitsen – men ender tit et helt andet sted. Ganske enkelt fordi billedet tager mig ud på nye veje, inden det falder endeligt på plads.
Det, at sidde stille og observere og tegne i naturen, har givet mig mange interessante oplevelser.
Man bliver på en måde selv en del af naturen og kan være heldig at opleve skovens dyr på nært hold.
Jeg har tegnet det meste af mit liv. Maleriet kom først ind i begyndelsen af halvfemserne, hvor jeg gik på Silkeborg Kunstskole. Efterfølgende var vi en lille flok fra kunstskolen, der slog os sammen i et værkstedsfællesskab og dannede gruppen ”Stenbukken”. Gruppen har nu eksisteret i mere end 25 år og vi har hver især haft mange udstillinger og også udstillet sammen.

Besøg kunstner her

Kunstnere på samme adresse

Deltaget i tidligere udstillinger

overskrift
  • Åbne Atelierdøre 2017
  • Åbne Atelierdøre 2018
  • Åbne Atelierdøre 2019
  • Åbne Atelierdøre 2020