Jeg er en autodidakt kunstner der mest arbejder med akryl på lærred. Jeg laver desuden også nogle små ting med oliepastel, blæk og olie på akvarelpapir. Jeg kan godt lide at arbejde i serier og min seneste serie BAG FACADEN har jeg arbejdet på i ca. 2 år og er endnu ikke færdig med da der hele tiden dukker nye ting op bag facaden i alle dens afskygninger, skygger og åbninger.

Jeg arbejder meget spontant og har ofte en idé med i atelieret som jeg ofte starter med, men pludselig går tingene i en anden retning end den jeg havde planlagt eller tænkt på og så er det bare med at følge med og holde tungen lige i munden. Jeg elsker de stærke rene farver og vil helst ikke blande dem og gøre dem “leverpostejfarvede”. Jeg elsker rød, gul og specielt orange og jeg elsker det jomfruelige hvide lærred som jeg skal indtage og som bare ligger klar.

Nummer i katalog

overskrift

Nr.: 71