Keramik af Anne-Mette Granner
Vi sukker indimellem efter fordybelse, ro og øjeblikke af glæde – og et vellykket objekt af keramik kan sommetider give det moment.
Jeg håber altid, at en af mine kopper vil give et øjeblik af ro og glæde over koppens form, glasurens farve og tekstur en dejlig morgen.
Jeg laver både skulpturelle arbejder samt brugsting som krukker, vaser, fade og kopper, der bl.a. er inspireret af afrikanske og nordiske mønstre, af dekorationer med fugle og planter og karakteristiske mønstre, der ligner batik, og som også bruger voks i teknikken.
Jeg arbejder mest i stentøj, der bliver brændt ved en høj temperatur. Stentøj er funktionsvenligt, det kan tåle opvasker, er vandtæt og udmærker sig ved at være holdbart.
Jeg er selvlært keramiker, men uddannet underviser i billedkunst og har undervist og arbejdet med kunst i mange år.
Jeg glæder mig til igen i år at udstille i Tove Lundby Thorvaldsens eventyrlige have med skøn keramik, hvor du også har en spændende mulighed for at prøve at rakubrænde med Niels Peter Fretheim-Nielsen.

Kunstnere på samme adresse

Deltaget i tidligere udstillinger

  • Åbne Atelierdøre 2021
  • Åbne Atelierdøre 2021
overskrift