Agata Maria Berska Bergsang

Jeg arbejder med narrativt figurativt maleri, hvor kroppen fungerer som et centralt og fortællende symbol. Mine værker kredser om identitet, ligeværd og de erfaringer, vi bærer med os gennem relationer, familie og samfund. Jeg er født i Polen og opvokset på tværs af lande og kulturer, hvilket har formet mit blik på tilhørsforhold og menneskelige strukturer. Gennem stiliserede figurer og organiske billedrum arbejder jeg med spændingen mellem det harmoniske og det konfronterende. For mig er maleriet et rum, hvor kompleksitet kan eksistere uden forklaring, og hvor beskueren inviteres til refleksion og genkendelse.

 

5066 8067
www.agatamariabb.dk
agatamariabb
Agata Maria BB

Anders Kærsgaard

I mine seneste keramiske værker arbejder jeg med temaerne vand, kilden og
vandspejl, fortolket i ler.
Alting er under forandring
Alting strømmer
Vandet strømmer
Vandoverfladen forandres hastigt hele tiden
Jeg fastfryser vandoverfladen
.eller rettere
Jeg brænder vandoverfladen fast i en form som kun var et øjeblik.
Udstiller her
Værksted Dybdal
Dybdalsvej 32A, Resenbro, 8600 Silkeborg

 

Anna Marie Kofoed

Jeg har arbejdet med keramik i 33 år. Både højbrændt stentøj og rakubrændt hjemme i haven. Jeg elsker at eksperimentere med leret og prøver konstant nyt af! I er så velkomne i ”Stenbukken” Skolegade 19, hvor der vil være kaffe på kanden og vin i glasset.

 

60 93 90 89
amkofoed

Barbara Karen Helbo Laursen

Jeg er autodidakt kunstner, der efter mange år som marketingansvarlig har valgt at følge min kunstneriske passion. Med mixed media på ugrundet bomuldslærred skaber jeg værker, der tager udgangspunkt i naturens motiver, fx damfisk i bevægelse, og forener dem med glæde og eftertænksomhed. Mine værker rummer en ekstra dimension: Holder du din telefon op mod maleriet, modtager du prompte en motiverende besked, et lille øjebliks styrke til hverdagen. Konceptet hedder ”Artifact” og udspringer af mit eget liv som mælkebøttebarn og af troen på, at alle bærer på en indre kraft, der blot venter på at blive vækket.

 

5177 9290
www. barbarakarenstudio.dk
barbarakarenstudio
barbarakarenstudio

Bent Ejvind Andersen

Min inspirationskilde er fortrinsvis naturen, hvorfra jeg finder de fleste af mine motiver, som jeg herefter bearbejder på det opspændte lærred.

23 64 94 33
bentejvindandersen

Bente Fisker

Jeg er uddannet maler og dekoratør og har en solid faglig baggrund inden for billedkunst. Mine værker kendetegnes af sikre farvevalg og en udtalt sans for detaljer, hvor en naturlig forståelse for farver er gennemgående. Malerierne skabes i en kreativ og eksperimenterende proces, hvor jeg håndterer mange forskellige teknikker og materialer. Motiverne spænder fra naturalistiske og stemningsfulde fortolkninger af naturen til mere abstrakte udtryk, ofte inspireret af landskaber, havet og rejser. Hvert værk er unikt og bærer præg af en sikker hånd og kunstnerisk konsekvens.

22 83 66 16
Bente Fisker
bente_fisker

Birger Rask

Jeg har altid haft interesse for keramikarbejde, og de sidste seks år har jeg igen fordybet mig i keramikken. Jeg drejer hovedsageligt brugsting i stentøjsler. Derudover eksperimenterer jeg med forskellige brændingsmetoder fx Pitfire, Raku og glasurblandinger.

27 54 85 27
Birger Rask

Birgit Andersen

I Gjern skaber jeg en verden af sagn, eventyr og finurlige figurer. Jeg arbejder primært i stentøj, men benytter også rakuteknik. Jeg forsøger at udvikle en stil, der balancerer mellem det poetiske og det humoristiske. Derudover skaber jeg unikke smykker af hjemmelavede perler, halvædelstene og spændende genbrugsfund.

 

51 36 33 48

Birgit Andersen

Jeg maler for at udfordre min faktiske formåen. Gør det nu bare… ! Jeg giver mig et opdrag, en ramme jeg skal holde mig inden for, det kan være størrelse på lærred, maleteknik, motiv eller farvebegrænsning. Jeg maler i akryl. Lærrederne indrammes ikke, da kanten er en del af værket. Jeg skriver også ’Stemninger’, dvs. korte tekster – en måde at holde fast i et nu, en oplevelse, en stemning. Nogle gange krydrer jeg teksten med lidt tuschballade som forgrund / baggrund. Derefter kommer stemningen i et passepartout.

 

6094 1184

Birgit Lebeck Jensen

Jeg arbejder med sten fra landmandens stenbunke og med sten fra stranden. Jeg arbejder med hammer og mejsel og med vinkelsliber, og jeg forsøger at bevare så meget af stenens oprindelige form som mulig. De fleste af mine sten er derfor nonfigurative.

51 22 37 92

Birthe Annelise Spiertz

Som barn tegnede jeg meget. Når legekammeraterne var ude, sad jeg ofte inde og tegnede. Jeg var dybt fascineret af Walt Disney og alle hans smukke figurer. Som tiden gik, fik jeg mindre tid til papir og blyanter, men efter mange års pause, kom jeg ind i en malegruppe og startede nu med at male akryl på lærred – både med pensel og med spartel. Under Corona-nedlukningen blev der malet akvareller og papir og blyanter blev igen fundet frem fra gemmerne. Jeg inspireres af naturen og dens smukke farver og motiver samt rejser til eksotiske lande. Jeg er stifter af et lokalt malehold, som kører på 10. år og de seneste 2 år, har jeg undervist på AOF i Horsens.

 

6171 5369
https://www.spiertz.dk/
Art_By_Spiertz
Galleri Spiertz

Birthe Nissen

Jeg er inspireret af mennesker og dyr, og den natur vi skal passe på. Jeg har tegnet i 60 år og arbejdet med oliemalerier i 30 år. Kom og besøg vores dejlige atelier, oplev landskaber, portrætter og dyr. Du kan også få tegnet et portræt.

 

21 44 14 22
www.birthesmalerier.dk
Birthe Nissen

Birthe Risom

Velkommen i vores atelier, hvor kreativiteten syder blandt vi 4 kunstnere. Vi
inspirerer hinanden og jeg inspireres på mine rejser med skitsebogen under
armen. Maler med akryl, collage og akvarel.

 

20483270
https://birtherisom.blogspot.com/
Udstiller her

Camilla Bach

Værkerne er skabt digitalt og bevæger sig i spændet mellem det figurative og det abstrakte. Motiverne opløses i farvelag, hvor former og kontraster gradvist samler sig til nye udtryk. Jeg arbejder intuitivt med farvernes energi for at fremhæve blik, bevægelse og personlighed – de små øjeblikke, hvor motivets karakter træder frem.

 

VORES værksted
bachs_kruseduller

Camilla Brodersen

Kul, grafit, akryl og collage er i min værktøjskasse, når jeg bestræber mig på at indfange stemninger, mennesker, andre levende væsener eller et glimt af livet. Helst skal billederne give lidt at tænke over. Andre gange skal de bidrage til et smil eller en fortælling.

29 60 20 15
Camillasbilleder
@camibilleder

Caroline Arvé

Værkerne opstår gennem mange lag, hvor motiverne bygges op ved gentagne overmalinger. Malerierne er ofte i stort format med fokus på farve og stoflighed. Motiverne kredser om figurer, objekter og interiører i mødet mellem det genkendelige og det ekspressive. Værkerne udføres primært i akryl på lærred.

2991 6121
arve_atelier_
Udstiller her, Arvé Atelier

Charlotte Claussen

Afgang 2024 fra Århus Kunstakademi som Billedkunstner og Skulptør : I maleriet er jeg optaget af, hvordan farven sætter formen i forskellige udtryk. Billedets komponenter åbner sig og farverne akkompagnerer hinanden og falder på plads i en spontan abstraktion. Naturens organiske former tiltrækker mig. Blomstens forskellige stadier er et tilbagevendende motiv – således også landskabet. Gasbetonskulpturerne er hugget og bearbejdet i hånden. Kirsten Charles og jeg byder velkommen i vores værksteder.

 

61 70 03 89
claussencharlotte

Claus Faber

Mine værker tager alle udgangspunkt i former, som naturen har frembragt. Helt overvejende er det træknuder, men også anden misvækst der fascinerer mig. Enten bygger jeg videre på den givne form, eller måske inspirerer den mig til at tilføje min egen form. Det kan være med samme formsprog, eller det kan være i kontrast. I perioder maler og tegner jeg. Også med inspiration fra naturens former.

 

30 61 84 38
www.clausfaber.dk

Ditte Mira Dam Olsen

INDTRYK bliver UDTRYKT i ler i mit værksted Oplev keramisk brugskunst og kunst, drejet eller håndbygget. Jeg former alt fra kruset til din yndlingsdrik, til skulpturer til væg eller hylde. At gribe, hvad end der dukker op under formgivningen og senere glaseringen, er ofte tilstede i mine processer. Stilen – er sanselig, poetisk, fredfyldt og udtryksfuld. Sanseligheden og det poetiske ligger i kombinationen af strukturen og spillet i glasurerne. Det poetiske viser sig også i små tekstbider, som trykkes ned i leret.

 

26 85 30 36
keramirakeramik.dk
Keramira-Keramik
keramirakeramik

Dorte Just

Jeg maler med akryl på lærred og bevæger mig i et univers af væsner og halv-abstrakte skikkelser. Billederne er tænkt som små verdener, man kan gå på opdagelse i – hvor øjne, former og mønstre langsomt træder frem, jo længere man kigger. Jeg arbejder intuitivt med stærke farver, organiske linjer og gentagende mønstre, som skaber bevægelse og fortællinger på lærredet. Motiverne er ikke entydige; de ligger et sted mellem drøm, fantasi og det ubevidste og inviterer beskueren til selv at finde figurer, historier og stemninger i maleriet.

 

31 75 10 01
dorte.just
dortejust

Ellen Munk

Jeg maler mine motiver spontant og ekspressionistisk – tænker og planlægger meget lidt, når jeg kaster mig ud i et nyt værk. Jeg sigter efter lethed i billedet samtidig med oplevelsen af et gennemarbejdet værk. De gange jeg når mit mål, har jeg ramt et både poetisk og rustikt udtryk i billedet.

 

Screenshot
24 41 80 26
munkellen

Else Julie Hald

Jeg arbejder med at lime materialer som pap, stof eller servietter på det rå lærred, før malingen påføres, og derved opnåes en ekstrem stoflig reliefeffekt. Materialet bliver så at sige tredimensionelt, forvandlet til et landskab. I dette kupererede landskab udspiller sære ting sig for vores øjne. Bevares, vi kan genkende græssende får og en opmærksom vædder, men ellers stammer figurerne mere fra fantasiens dybder end fra den genkendelige verden. Jeg udtrykker alt dette i mine materialer, der er lyriske og fabulerende, men samtidig fulde af ekspressiv kraft og styrke.

 

27 50 55 15
ElseJulieHald.Maler

Eva Cecilie Skak Lassen

Broderi i papir:
Min kunst er en fusion af broderi og collage. Jeg broderer farverige, fortællende motiver på udklip fra gamle bøger og blade. Med nål og tråd tilføjer jeg stoflighed til det flade papir. Værkerne er på en og samme gang feminine og rå.

 

2926 8740
www.evac-art.dk
evac.art
evacecilieskak
Udstiller her, Eget atelier

Gitte Skyum Kjøge

Jeg er primært optaget af at arbejde med skulpturer, og jeg anvender materialer som natursten, træ, skulpturbeton og bronze. De fleste af mine værker kan stå ude i haven, og kommer I på besøg, vil I se en have med masser af skulpturer og blomster. I atelieret står de mindre værker.
Udstiller hos:
Galleri Skyum Stenkunst
Linå Bygade 27
8600 Silkeborg

24 84 84 26
Skyum Stenkunst

Hanne-Birgit Færk-Naylor

Det er med glæde og forventning, når jeg starter bilen og sætter kurs mod Galleri TANKEN, hvor mit atelier ligger. Hvad mon dagen bringer? Skal der males med akryl, oliemaling eller mit favoritmedium pastelkridt? Hvad, det end bliver, så er det en skøn måde at tilbringe nogle timer på – måske sammen med mine gode kolleger Kirsten Bank og Jane Olsen. Lidt sparring og hvad ved jeg … Det er Tanken det tæller 🙂 Vi ses!

 

21 76 18 21
Hanne-Birgit Færk-Naylor
habinaart

Helle Bang

Når du møder mig, så ved du, at du står over for et menneske i hvis liv, kunsten er flyttet ind for mange år siden. Jeg maler både ekspressivt og abstrakt, hvor farven er en afgørende faktor i ethvert billede. For mig er det naturens særlige farvepoesi, som fascinerer. Den indfanger jeg med præcision og stor koloristisk sans. Jeg drives af nysgerrighed for, hvad der sker, når jeg sætter farverne op mod hinanden. Udover mine malerier arbejder jeg også med bronzeskulpturer. En stor del af disse figurer er fra den svenske eventyrillustrator John Bauers historier. Jeg har leveret værker til: Kirker, offentlige bygninger, Aarhus Universitet Forskningsfond og andre virksomheder.

2190 6064
https://hellebang.dk/
Helle Bang
Helle Bang
Udstiller her, Eget atelier

Helle Munch

Jeg arbejder med det abstrakte i mine akryl billeder, hvor beskueren selv kan gå på opdagelse. Mine billeder med kvinder fremstår i forskellige former og med et abstrakt strøg. Jeg arbejder primært med akrylmaling, samt tudser, kridt, spraymaling kul mm.

 

42 20 86 21
art.by.munch
art.by.munch

Helle Steengaard Olsen

Kom og nyd mit PP . Pragtfulde Paradis. Jeg maler på sten, fade, lærred, huset mm. Filter, syr og maler og pynter på det, der er omkring mig.

2684 2586
Udstiller her, Eget atelier

Inga Jager Nykrog

Jeg arbejder på tværs med det samme motiv i farverige sammensætninger i raku relief, medaljer og akvarel. Det bliver til små verdner af sammenstillinger, hvor natur og fællesskab går igen, gerne med et tvist af noget uventet skævt.

 

29 79 93 07

Jane Andersen

Når jeg fordyber mig i mine kunstværker, opnår jeg en indre ro og et skærpet fokus. Mine tanker og følelser fungere som drivkraft, og jeg udtrykker mine følelsesmæssige øjeblikke gennem neutrale, ofte anonyme figurer. Min nysgerrighed driver mig mod nye materialer og teknikker, men det er i det vandbaserede på papir og lærred jeg finder hjem.

 

23 27 71 11
www.janeandersen.dk
KunstnerJaneA
janeaart

Jane Susanne Olsen

Jeg er autodidakt kunstner. Og laver meget forskelligt, mest malerier malet med akryl maling, men også lidt alkohol ink . Jeg er vild med farver, men kan nu også lide det mere klassiske udtryk. Jeg maler til daglig i Galleri Tanken På Sanatorievej 1 Silkeborg… Jeg udstiller mange billeder i Møbelhuset Silkeborg, hvor jeg også arbejder.

 

24 84 47 18
jane.olsen.733
Janesusanneolsen

Janie Schaufuss

Jeg har malet i ca. 27 år i forskellige kreative fællesskaber, bl.a. på Kultur Spinderiet og senere Værksted 12. Har nu mit eget atelier på gården i det naturskønne Gjern – sammen med Maria Seidelin. Min inspiration til mine malerier kommer gennem farver i naturen, hverdagen og design. Jeg maler hovedsageligt i akryl. I år er vi så heldige, at vi får Malene H. Haugaard som gæsteudstiller. Vi glæder os til at byde jer velkommen her på gården i Gjern og dele vores kunst med jer.

 

42 67 97 08
Janie Schaufuss
ateliershaufuss

Jens Brun

Jeg er vandrer og elsker skoven, heden, fjeldet og naturens storhed og mangfoldighed. Mit maleri tager i høj grad udgangspunkt i mine mange vandreture, både i Danmark og det nordiske samt Grønland, hvilket kan komme til udtryk, både figurativt og mere abstrakt. Der indgår også små fortællinger i nogle af billederne, ligesom der både er store linier og små fine nærkig fra naturens verden. OBS: Samtidig med Åbne Atelierdøre udstiller jeg også i Galleri Rosen på Rosengårdscentret, Tulipanvej 2, 14. aug.-7. okt. 2026 sammen med Tage Størup. En stor del af mine perler vil være til stede der.

 

29 60 25 69
jensbrunkunst.dk
Facebook: Jens-Brun-Kunst
Instagram: brun.jens

Jens Josefsen

Kig op til mig og mit visuelle univers i Amaliegården midt i Silkeborg. Der vil være skæve tegninger, skitsedagbøger, grafik og figurative malerier med kant, farve og fortællinger – et personligt indblik i både proces og færdige værker.

 

51 76 82 08
www.JJosefsen.dk
JJosefsen.artist
Jens Josefsen

Jonna Jensen

Mit kunstneriske virke
Rakuteknikken fascinerer mig meget, hvor glasuren krakelerer i spindelvævsagtige mønstre.
Inspirationen hentes ude i naturen og i det sociale samvær.
Eksperimenterer med at udtrykke mig i stenstøjskeramikken.
Jeg ønsker at få værkerne til at fremstå med andre nuancer, som netop kommer i spil i stentøjsbrændingen.

21 72 95 50

Jytte Dunck Pedersen

I mine oliebilleder har kvinden hovedrollen – hun skal bære hele billedet. Jeg maler figurative billeder, og kun fantasien sætter grænser. Det ender altid med et unikt billede af hende eller et blomsterflor, og jeg finder altid det, jeg søgte – og fandt. I grafikken eksperimenter jeg med den sorte sværte og bruger alle de sorte kunst-teknikker. Kvinden og hendes verden er forsat motivet. Mine keramiskefigurer er udført i stentøj, og modellen er også kvinden. Hver klump ler er en udfordring, som for det meste ender godt. Kom op på bakken og se, om det passer. I er velkomne.

 

21 47 55 81
www.jyttedunck.dk
jyttedunck

Karina Lemminger

I mit arbejde med keramikken ønsker jeg at udtrykke en ro og balance – en sagte bevægelse. Jeg er betaget af drejerillens bløde, organiske natur, der giver hvert værk sit helt eget liv. Ofte er det stemninger, der fanger min interesse – en lethed, porcelænslerets transparens. Jeg hånddrejer mine værker – brugskunst samt unika – både stentøj og forskellige typer porcelænsler. Uddannet keramiker ved Århus Kunstakademi i 2006.

 

22 38 72 41
karinalemminger

Kirsten Bank Iversen

I forsættelse af en lang karriere inden for modeverdenen i Silkeborg er det kunsten, der har taget over. Med eget galleri og værksted i et kunstnerfællesskab elsker jeg at arbejde energisk med store værker. Salg – Udstilling -Udsmykning – Indretning – Besøg Galleri Tanken!

 

22 25 52 32
www.kirstenbank.dk

Kirsten Charles Stavnsholt

 

 

Afgang 2024 Århus Kunstakademi som Keramisk Billedkunstner. Jeg arbejder i leret med former, der refererer til organiske strukturer med legende elementer. Overfladerne vil være lagdelte, med sprækker og glasurer, der skjuler og afslører. Charlotte Claussen og jeg inviterer indenfor i vores værksteder.

 

Kirstencharles1@gmail.com
20 69 96 96
clayandkisse

Kirsten Marie Christensen

Jeg har gået på Tegne Akademiet ved Viborg Animationsskole. Jeg maler primært i akryl. Jeg elsker at fokusere og være i den ro, som det er at gå på opdagelse i mine værker. Farverne og formerne tager mig med på en rejse til deres udtryk, som er formet af mine sindsstemninger. Jeg arbejder organisk med surrealisme, som et grundlag for mine værker.

 

imiki123@gmail.com
6111 5948
www.vøgge.dk
Vøgge
Vogge_kirsten

Kirstine Tagmos

Jeg arbejder med maleri og collage med rødder i papirmageriet. Et kursus hos Ellen Korshøj blev indgangen til billedkunsten, og det håndstøbte papir spiller fortsat en central rolle i mine værker. Arbejdsprocessen er åben og intuitiv: en oprindelig idé kan ændre sig undervejs, når hånden og penselstrøget tager over og skaber nye udtryk i spænding mellem maleri og streg. Inspirationen hentes ofte fra rejser til blandt andet Island, Grønland, Lofoten og Cuba. Værkerne er ikke naturtro landskaber, men poetiske refleksioner og erindringsglimt, omsat fra mine skitser og notater til sanselige billedflader.

61 28 98 21
www.galleritagmos.dk

Lars Rohde 67

Jeg startede som landskabsarkitekt, men er senere skiftet over til kunstner og skaber et bredt udvalg af kunst framalerier til skulptur, wood painting og meget mere.

61 38 89 41
www.lars-rohde.dk

Lene Gram

Mine værker er ofte abstraktioner med en henvisning til naturen. Processen med at undersøge elementer og farvernes indvirkning på hinanden er den største drivkraft i min arbejdslyst. Vi glæder os til at byde dig velkommen i vores hyggelige atelier.

 

24 24 53 74
www.lenegram.dk
lenegramstudio
gramogmunk

Linda Kirkegaard

Jeg maler med akryl på lærred. Mine billeder udspringer af en enorm lyst til at sammensætte farver og finde lys og dybde. Jeg glædes ved både at male abstrakt, naturalistisk og figurativt. Skiftet giver mig positiv energi. Jeg udfordres også gerne ved at male på bestilling. Det har indtil videre både været til glæde for mig og modtagerne.

 

21 66 74 33
www.linda-kirkegaard.dk
Linda Kirkegaard

Lis Kristiansen

Jeg glæder mig til at møde publikum i nye rammer i Skanderborg. Jeg er eksperimenterende og nysgerig og arbejder med forskelligt materiale. Både keramik- og bronzestøbeprocessen fascinerer mig; processen kulminerer, når ovnen åbnes, eller bronzeformen er støbt. Bronze: Jeg arbejder figurativt og gerne med flere elementer sammen. Humor eller interpersonelle temaer indgår ofte som tema i mine skulpturer Keramik: Med ler arbejder jeg meget eksperimentelt. Jeg er optaget af at reducere CO2 gennem kun én brændingsproces: hovedvægt af udsmykning ligger på forskellige lertyper sammen, rene farver, lag på lag lerfarve og oxyder. Det bliver til værker, som ikke kan genskabes, og som forbliver unica.

 

2016 8266
www.liskristiansen.dk
LISK_SKULPTUR
LIS K SKULPTURER
Udstiller her, Eget atelier

Lis Møller Jensen

For halvandet år siden flyttede jeg til Skanderborg. Hurtigt fandt jeg sammen med andre billedkunstnere i Værkstedsgalleriet. Vi er gode for hinanden og har et inspirerende fællesskab. Det vil du mærke, når du besøger værkstedet. Jeg udstiller sammen med Birte Spiertz. Mine malerier er inspireret af naturen. De finder deres plads mellem et naturalistisk og non-figurativt udtryk. Jeg elsker at få linjerne, formerne og farverne til at indgå i en helhed. Det er også det, som fanger mig, når jeg laver grafik. Til Åbne Atelierdøre viser jeg både maleri og grafik.

 

2762 0387
https://veno-galleri.dk/
Udstiller her, Værkstedsgalleriet

Lisa Niebuhr

Mit kunstneriske virke
Jeg elsker processen med at bygge maleriet op, sammenspillet mellem farverne, motivet og struktur samt at finde den rette harmoni og balance. Jeg bruger forskellige akrylprodukter og spartelmasse på lærred.
Jeg arbejder i et atelierfællesskab, hvor kreativitet og sparring trives.
Der er altid mulighed for et besøg, en kop kaffe og en snak om kunsten.
Farverig hilsen
Lisa

26 78 79 76
Vores værksted
ln.kunst

Lisbeth Enemark

I mine malerier er farveglæden kompasset. Processen er en eksperimenterende og kreativ rejse, hvor penselstrøget får lov at løbe i forvejen for tanken. Beskueren inviteres ind i det fantasifulde rum, hvor man kan se det, der ikke findes endnu. Gennem lag af tekstur og nuancer udforsker jeg balancen mellem det planlagte og det tilfældige, indtil motivet finder sin egen stemme. Det er netop her, at legen bliver til virkelighed, og det usete bliver synligt. En stærkt vanedannende proces som jeg slet ikke kan undvære.

2739 4100
art.lisbeth
Udstiller her, Nordre Fælleshus

Lisbeth Lantto

Jeg har gennem 10 år arbejdet med stentøj. Jeg forsøger at forene æstetik med hverdagens funktion. Stentøj har en rå styrke og holdbarhed, som er skabt til at blive brugt. Min proces er drevet af at skabe genstande, man har lyst til at se på, røre ved og bruge igen og igen.

Udstiller her, Keramik 83B

Lotte Lemor

Jeg er meget fascineret af lerets evne til at kunne transformeres. Dette afspejler sig i min tilgang til arbejdet med leret, jeg afprøver og udvikler gennem forskellige teknikker og former. P.t arbejder jeg meget med organiske former og lader mig inspirere af landskaber og erosion. For at opnå et nuanceret og interessant resultat arbejder og eksperimenterer jeg med glasurer, begitninger og råmaterialer, som giver så mange fantastiske muligheder for at skabe taktile og berøringsmæssige fascinerende overflader.

 

28 70 22 44
www.lemor.dk
Lotte Lemor
Lotte Lemor

Louise Lützen

“Jeg laver ikke kunst, fordi det skal være pænt – jeg laver kunst, fordi det er den eneste måde, jeg kan trække vejret på.” For mig handler min kunst mest af alt om at give slip. Fejl bliver til nye veje, og farverne vælges efter, hvad der vækker noget i mig. Nogle dage er det tunge, varme toner. Andre gange kølige, dæmpede farver. Det afhænger af, hvor jeg er lige dér – både i livet og i øjeblikket. Jeg er vokset op i Silkeborg, omgivet af naturen og de mange lokale kunstnere. Det kan man mærke i min kunst, selv om jeg aldrig har prøvet at ligne nogle andre.

 

5380 4666
louiselutzen.com
louiselutzen.art

Malene H. Haugaard

Jeg arbejder primært på patineret træ. Jeg er optaget af de brugsspor og fortællinger, der allerede er til stede i et materiale, der er slidt af tidens tand. Arbejdsprocessen veksler mellem det intuitive og analytiske, hvor træets form, årer og brugsspor ofte er igangsættende for en tanke eller en idé til et motiv. I de seneste år har jeg været optaget af at komponere billeder, hvor jeg dels arbejder med genbrugsbræddernes patina og form samt en teknik, hvor jeg modellerer dele af mine motiver, så de er tredimensionelle. Derudover er der ofte grafiske elementer i mine billeder i form af træsnit.

2085 6931
malene_h_hauggard
Udstiller her, Atelier Schaufuss

Margarita Katchan

Mit syn på kunsten som i sig selv beror på uafhængighed af verden. Mine malerier er mit sprog og min musik, en samtale med beskueren. I serien “Livets, vores og tidens forgængelighed” udforsker jeg fortidens følelsesmæssige aftryk. Teknik: olie på lærred. Hvert maleri er unikt med sin egen autentiske idé. Jeg blander modigt forskellige stilarter og teknikker på lærredet. Men ekspressionismen er mit fokus. Serien “50 nuancer af femininitet” viser kvindelige portrætter. Jeg har en serie landskaber kaldet “Hver dags glæde”.

6056 2285
www.kunstsamlingen.dk
margaritakatchan.dk
Margarita Katchan
Udstiller her, Nordre Fælleshus

Maria Seidelin

I over 25 år har jeg udtrykt mig kreativt bl.a. gennem arbejdet med malerier. Jeg maler abstrakte malerier med inspiration fra naturen. Det giver mig en ro og glæde at fordybe mig i malerprocessen. Til Åbne Atelierdøre hos Atelier Schaufuss vil jeg arbejde på og vise mine færdige malerier. I år er vi tre der udstiller vores kunst. Vi glæder os til at få besøg på gården.

 

24 24 47 37
mariaseidelin_malerier

Marina Guldbrandt

Når jeg åbner hoveddøren, træder jeg ud i mit atelier: NATUREN Her maler jeg naturens fred, ro og stille symboler. Min stil bevæger sig mellem den danske guldalder og det impressionistiske udtryk – alt efter motiv og stemning. På samme måde som guldalderkunstnerne arbejder jeg ude om sommeren og inde om vinteren. Mine værker er små og malet i naturens farveskalaer. De indrammes ofte i 30×40 cm rammer og passer smukt på den mindre væg, hvor man kan fordybe sig i detaljerne. Hvert maleri har sin egen historie — kig ind, og lad mig fortælle den.

3029 9244
www.Gulbrandt.Gallery
https://www.instagram.com/guldbrandt.gallery
Guldbrandt Gallery
Udstiller her, Guldbrandt Gallery

Matilde Fisker

Jeg har tegnet så længe, jeg kan huske, og er vokset op med sætningen: “At tegne er at se.” – En fed sætning der har ført mig til min streg. Jeg tegner, hvad jeg ser i dagligdagen; intet er forskønnet for så’n er virkeligheden jo – ik’? Og nogle gange sker der måske liiidt mer’. Du er velkommen til at komme forbi til en kop kaff’ og et kig på, hva’ jeg nu har på lager.

 

30 82 72 16
matilde_thordahl

Melaine Christensen

Uddannet på Grafisk Skole Århus. Uddannet på Århus Kunstakademi.
I mine malerier søger jeg
ro, skønhed
og sanselighed
…..
et øjets og sjælens fredsrum

2217 9490
www.melainechristensen.dk
paintingbymelaine
melaine christensen
Udstiller her, Galleri Størup

Merete Myrup

Jeg har en naturvidenskabelig uddannelse og er meget fascineret af biologiske sammenhænge og det unikke samspil i økosystemer. Jeg maler akryl på lærred og er for tiden meget inspireret af mælkebøtten, som har en ufattelig overlevelseskraft. Særligt de bløde runde frøstande og de små frø med egen faldskærm indgår i flere af mine værker. Jeg bor på en gård sammen med min kæreste og vores gravhunde. Vi har fokus på biodiversitet, og vi er i gang med at etablere en æbleproduktion. Jeg har mit atelier på gården og byder indenfor til et kig og en snak om mine billeder.

3017 8888
meretemyrup
Udstiller her, Atelier Dax

Mette Poulsen Art

Hvad sker der, når livet pludselig ændrer retning? Efter en alvorlig trafikulykke blev kunsten mit redskab til at finde vej tilbage til mig selv og til en dybere forståelse af livet. I dag skaber jeg værker, der kredser om mennesket, vores indre landskab og den bevidsthed, der kan skabe forandring. Mine værker fungerer som visuelle ankre. Små påmindelser i hverdagen, der inviterer dig til at stoppe op og mærke efter: Hvilket liv lever du og hvilket ønsker du? Jeg arbejder bl.a. med grafiske tryk, tegning og blandede medier, hvor motiverne opstår i spændingsfeltet mellem det sårbare og det stærke, mørke og lys.

 

60 16 70 95
mettepoulsenart.dk
mettepoulsenart
mettepoulsenart

Michael Hübertz

Jeg synes, let afkodelige motiver hurtigt kan blive kedelige at se på, så jeg foretrækker kaos, vildskab med masser af knald på og en farvepalette, der ikke begrænses af den ene eller anden nuance. Inspirationen kommer fra Silkeborg og verden i øvrigt, mens udtrykket er abstrakt og non-figurativt, men med små overraskelser gemt i de mange lag. Formatet er gerne stort, mens materialet typisk er lærred eller træ med olie eller acryl malet med pensler i forskellige størrelser, spartel, spray, kridt og tusch. Hvert billede sin historie – ofte med en titel, der siger noget andet…

4030 3969
www.makwaerk.dk
gallerimakwaerk
gallerimakwaerk
Udstiller her, Galleri Makwaerk

Michael Sørensen

Jeg portrætterer det indre univers gennem abstrakte naturbilleder. Mennesket er en del af naturens levende organisme med skønhed, foranderlighed, mysterier og skræmmende fremtidsperspektiver. Forudsigeligheden skaber tryghed og glæde, mens uforudsigeligheden giver bekymringer og angst. Hver dags helt eget udtryk påvirker mit indre univers Baseret herpå er jeg optaget af at indfange former, farver, stemninger og magiske elementer. Mit udtryk er ren abstrakt eller naturalistisk med abstrakte elementer. Jeg er optaget af skønheden, formerne og farverne i naturen. Min identitet og passion for livet kan aflæses i mine billeder.

 

50 56 28 59
michaelsorensenart.com
desbana
michaeldoessingsoerensen

Peter Birk

Jeg fortæller historier med mine billeder. De er sammensat af flere fotografier i gennemsigtige lag. På den måde lægger jeg mig op af digtekunsten, der også udtrykker sig med forskellige virkeligheds- og symbollag. Billederne indeholder elementer, der bryder naturalismen og kaster nyt og uventet lys over motivet. Verden er ikke kun det, vi ser, men også det vores forestillinger, erfaringer og fantasi lægger til. Alle billederne er printet på aluplader – et stabilt materiale, også hvis man vil anbringe dem udendørs. Billederne er numererede med angivelse af det maksimale antal, der vil blive fremstillet.

 

20 55 25 77
www.peter-birk.dk
peter.birk.315

Pia Kirkegaard

Jeg væver brugskunst, fordi glæden ved et godt og lækkert stykke stof, for mig er stor. Når jeg vælger kvaliteten i de garner jeg vil væve med, er det vigtigt at kvaliteten og brugsværdien hænger sammen. Ved billedvævning kan fantasien folde sig ud, for hver tråd jeg bruger komme der stille og roligt et billed frem. Ingen tråd er forkert, de kan alle bruges. Jeg kan også være eksperimenterende, fordi jeg kan væve med alt fra silke til bobbelplast. Dette skaber en nysgerrighed for nye muligheder i væven. Når jeg sidder ved væven eller med væverammen, bliver tid en sjov ting, for tiden flyver afsted, men vævning er et langsommelig håndværk. Her kan tankerne flyve og nye ideer til næste projekt opstå.

 

26 33 24 84
www.textum.dk
Textum
textum.dk

Rebekka Koefoed

Jeg er optaget af arbejdet med kollagen som kunstnerisk udtryk. Et visuelt studium, hvor jeg gør brug af egne grafiske værker og elementer fra mine mange samlinger af både fundne objekter, fraklip og meget andet. Legen med at opløse de udvalgte elementer der ikke umiddelbart giver mening – over det kontrastfyldte, detaljen, det tætbeskårede motiv og linjerne eller bare sammenstødet af materialer, hvor det hele genopstår i nye sammenhænge. Samspillet mellem processen og materialerne fascinerer mig til stadighed! Mulighederne er uendelige!

 

rebekka_koefoed

Reidun Alnes

Jeg hedder Reidun og er født i Norge og er inspireret af naturen. Jeg har malet i ca. 15 år og står normalt og maler i ateliet Kunster-Paletten.

reidunnalnes
Udstiller her, Kunstner-Paletten

René Fuhlendorff

Lidt om mine tanker. Enhver kan kalde sig kunstner, men for mig er det noget, man skal arbejde med i lang tid og så finde sit eget udtryk og få rigtig mange ting til at fungere på en gang. Man er ikke tømrer, bare fordi man kan save i et stykke træ, vel? Det er nerven man skal frem til. Som Picasso sagde som gammel: ”Nu tror jeg snart, jeg kan male.” Kunst er, når det bevæger noget i den, der kigger på det. Om de så kan lide det eller ej, er en helt anden sag.

 

21 96 14 26
www.galleri-fuhlendorff.dk
Popdreng

Rikke Ryge Petersen

Jeg maler abstrakte billeder uden et facit. Jeg er optaget af livets kontraster og nuancer, hvorfra min kunstneriske fortælling udspringer. Mine motiver består af farver, organiske former, strøg og grafiske streger, som jeg balancerer i en energisk komposition, hvor balance er nøgleordet. I mine abstrakte billeder er fortolkningen fri og op til beskueren. Jeg bevæger mig hele tiden i dialogen mellem kontrol & spontanitet, flade & rum og handling & pause.

 

41 61 77 93
www.rikkeryge.dk
ArtbyRikkeRyge
art_by_rikke_ryge

Ruben Byberg Jacobsen

Jeg er født i 1960 og er autodidakt billedkunstner. Jeg har altid været glad for moderne kunst, pop art, minimalisme og naivisme. Desuden banker der et varmt hjerte for muslimsk mosaikkunst i mit bryst, og alt dette afspejler sig i mine billeder. Jeg har mange teknikker, når jeg skaber billeder og bruger, hvad jeg har for hånden som lærred: glas, jernplader, masonit og træ, men også lærred. Jeg har desuden også skabt et par skulpturer, og jeg har flere i tankerne.

Screenshot
2288 8378
www.rubenb.dk
rubensbilleder
Ruben Byberg Jacobsen
Udstiller her, Eget atelier

Ruth Lybæk

Jeg har arbejdet med maleri siden år 2000, hvor min fascination af farver og natur for alvor tog form. Mine værker udspringer af en sanselig tilgang til omgivelserne, hvor farvernes samspil og naturens stemninger er i centrum. Gennem de sidste 20 år har jeg opholdt mig meget i Frankrig, hvor jeg har boet med udsigt til Pyrenæerne. Bjergenes konstante forandring – i lys, vejr og årstider – har gjort et stærkt indtryk på mig og fungerer som en vedvarende inspirationskilde. Denne oplevelse af naturens skiftende karakter afspejler sig i mine malerier, som ofte får et næsten grotteagtigt udtryk. Her arbejder jeg med dybde, struktur og stemninger for at indfange noget både sanseligt og udefinerbart.

6178 5555
ruth161261
Ruths galleri
Udstiller her, Silkeborghus

Sergey Kravtsov

Sergey Kravtsov – kunstner fra Ukraine. Mine tegninger er associative af natur og bruger fragmenter af stenrelieffer. Disse værker kunne kaldes “samtaler med sten”, hvor stenen synes at afsløre interessante billeder og historier. I denne proces er menneske og sten altid ligeværdige deltagere.
Jeg ønsker, at mine værker på danske sten skal hjælpe børn i mit hjemland, det fjerne Ukraine, som har lidt og lider under denne forfærdelige krig. Alt, hvad jeg sælger, går ubeskåret til Ukraines krigsofre via Røde Kors.
Køb en sten til fordel for ukrainske krigsofre

31 66 35 46
Sergey Kravtsov

Tage Størup

Jeg bor på en gård hvor jeg har mit værksted og galleri. Jeg arbejder med rakubrændt og stentøjsler temp 1000-1260 gr. i brænding. I øjeblikket arbejder jeg bl.a. med vaser af fabulerende motiver. Jeg har i mange år arbejdet med klatrende mennesker på drivtømmer. Hvalrossen har været mit varemærke gennem 30 år. Gennem 50 år har jeg været i forskellige kunstnergrupper. Her i Silkeborg i Nygade Spindelvæv og Silkeborg Kunstnerhus. Hos Galleri Art Expo i Hørning har jeg udstillet i snart 25 år. Der kan også nævnes Fussingø i 2024.

 

61 74 54 32
www.rakuform.dk
Tage Størup

Vivi Hansen

Lethed, livsglæde og abstrakte figurer dukker op i mine akrylmalerier. Du er velkommen til at se mine værker og høre deres historier i mit galleri og i haven på mit dejlige landsted.

3022 7486
vivihansengalleri_
vivihansengalleri
Udstiller her, Eget atelier

Zofia Enevoldsen

Det, der har fascineret mig igennem årene, er naturens former, mennesker og det finurlige. Det at skabe smykker og nyde snakken om at skulle skabe noget personligt til en kunde. Det er det, der driver mig til at udforme det, jeg gør og forsat kan udvikle mig i guldsmedfaget.

 

21 24 78 67
www.zofiaenevoldsen.dk
zofiaenevoldsen
Zofia Karen Enevoldsen