Nyhedsbrev 3 2021: Tilmelding til Åbne Atelierdøre

Du får også en ny revideret PIXI udgave - du kan udskrive - til brug ved din SITE på hjemmesiden. Følg den og du vil lettere kunne lægge dine informationer ind på hjemmesiden og uploade billeder. Få evt. nogen til at hjælpe - hvis du døjer med de edb tekniske.

Foråret er på vej og velkommen til nyt kunst år – kære medlemmer. 

Vi tror 2021 – og tiden er inde for tilmelding.

Vi tror på Montmartre lørdag d. 14. august 2021 på Ramblaen i høj sol og sommer. 

Vi tror på en flot og afvekslende fællesudstilling d. 13.-15.august 2021 i Medborgerhuset 

Vi tror på at I alle kan åbne værksteder og gallerier d. 21.-22.august med masser af spændende kunst.

Vi er sikker på, at alt vil kunne afvikles med en god sikkerhed, afstand og de fleste vil være vaccinerede. Så fat mod.

Vi håber at rigtig mange igen i år vil deltage og byder velkommen til nye udstillere og medlemmer som er kommet til.

D. 1.3.21 får du – hvis du er basismedlem et brev fra flexbillet om tilmelding til Åbne Atelierdøre 2021. Tilmelding er åben i tiden d. 1.3 – 15.3. Derefter lukker tilmelding. 

Husk

1) at du skal være basismedlem for at kunne tilmelde dig som (kr. 250,-). Du tilmelder dig her

2) udvidet medlem (som er en tilmelding til Åbne Atelierdøre 2021 arr.)  (kr. 1250,-)

Husk hinanden på tidsfristen. Sidste år var det meget svært at planlægge – fordi vi ikke vidste præcis – hvad vi havde at budgettere med før meget sent på foråret.Derfor den stramme tidsfrist.  

Vi medsender en ny pixiudgave om  hvordan du lægger billeder ind på hjemmesiden. Den skulle gøre det lettere for dig at tilgå opgaven.

Gadekunstfestival: sæt X i kalender og kom til udendørs fernisering d. 29.4.2021 

Vi ser frem til en brag af en fernisering og en flot udstilling, hvor en flok af vore dygtige billedkunstnere og keramikere igennem april måned vil være med til at forskønne Pitstop i Lunden – dvs. pavillonen og betonbordene ved indgangen til Lunden.