Program for Montmatre 15. august 2020

Montmartre d. 15.8.2020 afholdes som noget nyt i det smukke pergola-område i parken. Glæd dig til en gratis kunstoplevelse kombineret med en tur i den smukke park. Kataloger til Åbne Atelierdøre udleveres her.

Det kan du som publikum opleve

18 dygtige, arbejdende kunstnere fra Åbne Atelierdøre viser deres store spændvidde i kunsten. Derarbejdes med forskellige medier fra grafik og billedkunst til træ, foto, metal, keramik, vævning og bronzestøbning mm. 

Montmartre stemning, god musik og events i løbet af dagen.

Du kan møde kunstnerne til en snak om kunst og deres værker og du kan sikkert gøre en god handel.

Mulighed for en dejlig gåtur i parken med familien.

Portrættegning

Publikum vil i løbet af dagen kunne få tegnet et portræt – udfærdiget af tegner og maler  Birthe Nissen eller tegner Mathilde Fisker.

Balkanmusik Kl. 11.30-13.00

Trio Balkana bestående af Jørgen Lyhne, Kirsten Teilmann og Michael Sørensen spiller levende balkanmusik til kunstnernes arbejder og vil give den helt rette  Montmartre stemning  i parken.

Krukkekunst  demonstreres 11- 13.00

Keramiker Ragna Kristensen fra Gjern demonstrer fremstilling af rigtig store keramikkrukker efter en bestemt teknik. 

Kom og følg den spændende proces.

Portræt-maleri til Musik kl.13-15.00

Tegner og maler Birthe Nissen vil på 2 timer portrættere en af musikerne – mens trioen

MY BLUE INSPIRATION spiller for publikum.

Kom og nyd musik og kunst i eet.

Den portrætterede vil få overrakt det færdige værk overrakt kl. 15.00.

Bandet består af Per Stephensen, Leon Thøgersen og sangerinde Jannie Lavrsen spiller varieret bluesmusik.