Kære medlemmer og muligvis kommende

Hip, Hip Hurra
Nu kører den nye Hjemmeside og vi er rigtig glade. 

Coronakrisen havde sat os alle på ”stand by” i en tid, men nu tror vi det lysner og vi tror på, at sommeren bliver god – hvis vi alle stadig passer godt på. Imens har hjemmesideproduktion kørt.

Vi håber de sidste tvivlere nu kan se lyset i tunnelen og vi glæder os til sidste bølge af nye medlemmer, som melder sig til årets begivenhed d. 22-23.august 2020. 

Den absolut sidste frist for tilmelding er 1.5.2020

Til alle Jer som allerede har udvidet medlemskab
– og kommende medlemmer

I får nu et flot og levende salgsvindue ud til publikum, som I hele tiden selv kan holde ajour. Jeres kunstværker vises i et levende flow på forsiden for publikum og gør dem nysgerrige på mere info om jer.

Hjælp os nu

Hvis du er udvidet medlem, så går du ind på hjemmesiden her: Hjælp og login 

Tag dig tid til at gennemse videoerne og følg anvisningerne.

Gå ind på din egen kunstnerside og redigere i info om dig og dine værker.

Oprettede medlemmer har lige nu gamle oplysninger fra 2019 og ingen værker liggende, hvilket du skal have ændret. 

Nye medlemmer skal starte forfra med tilmelding som basis eller udvidet medlem. Derefter får de besked på mail, når de kan gå ind på hjemmesiden og oprette deres kunstnerside og værker.

Hjælp dig selv

Hjemmesiden bliver levende ved, at I:

  • opdaterer jeres kunstnerside og opretter jeres værker ud
  • fortæller om jer selv i små fortællinger med billeder eller
  • sender små videoklip fra jeres atelier/arbejdsproces ind til siden “Se video fra kunsternes atelier“.

Video

Anbefales 1 minut – max 2 minutter. Send den til . Johannes vil så lægge videoklippene ind, så jeres kunstnerunivers bliver levende for publikum og skaber nysgerrighed.

Lukket Facebook gruppe

Vi er i gang med at invitere alle medlemmer (basismedl. Incl.) indenfor i gruppen – hold øje med det. I denne gruppe kan der flyde info fra bestyrelse til medlem og omvendt og gode ideer og info medlemmer imellem.

Det er altså IKKE en salgsside – da den er lukket for omverden, men man kan søge råd og vejledning og give kommentarer til hinanden.

Brug også denne kanal til at gøre vores fællesskab levende.

Til dig som endnu ikke er medlem

Overvej dit medlemskab

Gå ind på hjemmesiden under fanen – bliv medlem og læs om dine fordele.

For kun 250,- kan du Støtte Åbne Atelierdøre i Silkeborg, uanset om du i år vælger kun at være basismedlem og måske senere vil deltage som udvidet medlem. Du er stadig med i fællesskabet og det styrker det kunstneriske fællesskab, jo flere vi er.

 

Der vil givetvis opstå fejl, fordi nye systemer kan drille den første tid.

Så skriv en mail til os med dit tlf. nr. så ringer vi dig op.

Mange kærlige hilsner fra Bestyrelsen for Åbne Atelierdøre – pas stadig på jer selv 😉