Formandens beretning

Formandens beretning 2016

Der var 21 fremmødte til generalforsamlingen i medborgerhuset.
Bestyrelsen og revisoren genopstillede til endnu et år.
Alle blev genvalgt.

læs som pdf
læs som docx

 

Tak for endnu et vellykket år med Åbne Atelierdøre – det var så det 23. år.

Vi har gennemført de sædvanlige arrangementer og er kommet helskindet gennem året:

For det første vi i bestyrelsen ikke blevet trætte af hverken hinanden eller bestyrelsesarbejdet. Hvor er det fedt at mærke, at vi på trods af diverse udfordringer stadig har energi og vilje til at ville Åbne Atelierdøre og hinanden, hvis vi får muligheden J En af grundene skyldes, at vi har været fire i bestyrelsen til at varetage alle opgaverne. Fire er et godt tal, og vi har suppleret hinanden rigtig godt. Det er klart, at arrangementer som påskeudstillingen og plakatkonkurrencen betyder ekstraarbejde til os – og hver gang vi finder på noget nyt, er det lig med mere arbejde. Men vi synes, det er det hele værd, og som sagt med 4 i bestyrelsen, bliver vi ikke kvalt i arbejdet. Vi er stolte over vores arbejde, og vi ved, at I alle sætter pris på dette, fordi I er gode til at fortælle os dette, og til at påskønne vores arbejde. Mange af Jer har jo selv tidligere siddet i bestyrelsen, så I ved jo ganske udmærket, hvilke udfordringer der er i et bestyrelsesarbejde for ÅA med knap 100 medlemmer.

Tak, fordi I bakker os op, og tak for alle roserne!

For det andet er alle arrangementer forløbet ok og med en stigende popularitet, og jeg vil nu omtale dem fra en ende af.

Allerførst havde vi vores sædvanlige annonce i Ekstra Posten om tilmelding til Åbne Atelierdøre umiddelbart før påskeudstillingen. Om denne annonce stadig har sin berettigelse, er vi usikre på. Den er jo et levn fra starten for 23 år siden, hvor nettet ikke var så kendt, så måske kunne denne spares på sigt (ca. 1700,-).

Dernæst forløb Påskeudstillingen med 29 tilmeldte, hvilket var 2 mindre en sidste år. Gebyret for dette arrangement steg til 500,- og det må være prisen fremover. For Påskeudstillingen er kommet for at blive, mener vi. Den trækker så mange besøgende, og vi får så mange rosende og anerkendende ord fra publikum, og så er det jo det hele værd. Vi skal huske, at påskeudstillingen lige som plakatkonkurrencen og Montmartre er appetitvækkere, og arrangementer der understøtter vores åbne døre i august. Vi skal nemlig holde gryden i kog her i Silkeborg. Byen skal vide, at de kan regne med os, og at vi leverer max oplevelser med mangfoldighed og kvalitet i kunsten. I sidste ende gør vi jo alt dette, fordi vi gerne vil vise vores kunst frem, og vi vil jo også gerne sælge vores kunst.

Til næste år har vi reserveret sal 1 i Lunden, fordi rigtig mange oplevede udstillingen også i år meget klemt og presset. Med det store besøgsantal, vi har til Påskeudstillingen, er vi nød til også at tage hensyn til publikum, at de kan se vores værker på en ordentlig måde. Vi lavede en super flot udstilling, hvor der ikke var plads til publikum. Næste år kan det kun blive bedre, og cafeen er mere oplagt i sal 1, da der er det lille køkkenområde.

Vi ønske os nye spanske vægge, da de gamle er totalt nedslidte. Vi har allerede overbragt Medborgerhuset vores ønske, men det er vist ikke særlig sandsynligt, at der vil blive brugt penge på dette. For egen regning siger jeg nu, at jeg kunne ønske mig en lille arbejdsgruppe, som vil tage sig af at få renoveret væggene eller lavet nye. Der kunne evt. søges kommunen specifikt til dette, og man kunne lave et samarbejde med Jobkompagniet, som har et træværksted. De påtager sig netop småopgaver til deres brugere.

Vi afholdt en flot fernisering med en stuvende fuld sal. Peter Nygaard Jensen åbnede udstillingen. Cafeen var skrumpet ind efter aftale i forhold til sidste år. Omsætningen var igen ca. 4000.- hvilket er bevis på, at det er en god ide at have en cafe. Ikke at det er en god forretning, så den som påtager sig denne opgave, skal kun gøre det, fordi vedkommende synes, at det er sjovt J

Vi fik en masse mailadresser ind, som skal bruges til at sende nyhedsmails ud. Publikum deltog i et lille kunstlotteri imod at give os deres mailadresse (gratis PR). Det var nemlig sådan, at mange af deltagerne donerede et værk til lotteriet, og disse værker blev udloddet på bestemte tidspunkter på åbningsdagen.

Det kan også blive bedre med økonomien omkring Påskeudstillingen, for I år har den kostet 8000,- fra kontoen. Det siger sig selv, at for 500,- i deltagergebyr kan det slet ikke løbe rundt. Alene avisannoncerne koster mere, end hvad deltagergebyrerne indbringer. Leje af Lunden er heller ikke billig, da vi betaler den høje pris, fordi vi så har lov til salg.

Fremover vil vi spare på avisannoncerne, oprette sponsorater og søge kommunen om tilskud til huslejen.

Og nu for at runde Påskeudstillingen af, skal det siges, at mange af os havde et rigtigt godt salg og fik mange nye interesserede kontakter J

Plakatkonkurrencen:

Som sagt er plakatkonkurrencen (gratis) PR. Det er ikke tilfældigt, at hele byen eller i princippet hele landet kan deltage i denne konkurrence. For vi kunne jo sagtens selv lave en super flot plakat og forside til vores katalog, for vi har jo så mange dygtige kunstnere i vores forening.

Vi har valgt at lave denne konkurrence offentligt, fordi vi vil ud over vores egen forening, helt ud til alle de kreative mennesker i det ganske samfund. På trods af at vinderplakaten kun indbringer 3000,- i præmie, er der en stigende interesse for dette arrangement. Ved at vælge et dommerpanel af højtstående og relevante mennesker i byen, gør vi opmærksom på os selv i medierne og ved at afholde seancen på MJA og i samarbejde med dem, har vi allerede der sikret os en større gratis artikel og billede i MJA. Dette er i sig selv mange penge værd, for sådan en omtale er bestemt ikke billig. Det er også rigtig smart, at Museum Jorn og ikke mindst turistchefen har vores forening frisk i hukommelsen. (Ene og alene dommerpanelet vælger den udvalgte plakat)

Vi er i den grad opmærksomme på at afvikle arrangementer, der kommer det enkelte medlem til gode, men at vi også samtidig forvalter økonomien bedst muligt, så det enkelte medlem for mest muligt ud af sit medlemsskab.

I forhold til vores investering på ny hjemmeside med betalingssystem, er det jo for at lette bestyrelsen for arbejde med tilmeldingerne og for at gøre det lettere for medlemmerne at melde sig til. Medlemmerne har deres egen side nu, hvor de kan have tekst foto og 5 værker samt et link til egen hjemmeside. Alle årene bliver gemt og i princippet kan man gå ind og se hvem der var med for år tilbage. Der er flere plusser for vores nye side og alt i alt er det en rigtig god investering, mener vi.

Så kommer vi til Fællesudstillingen:

Hold da op for en succes. Igen kan vi berette om et stigende besøgsantal. Det var en rigtig flot udstilling ifølge alle, der har gives os en tilbagemelding. Ord som kvalitet i kunsten og lys, luft og rummelighed var nogle af de mest fremtrædende roser.

Ferniseringen var anderledes end tidligere, idet vi valgte at invitere professor og historiker Leo Tandrup til at holde vores åbningstale. Vi ønskede at give vores medlemmer og publikum en gave i form af en kunstnerisk oplevelse. I bogstaveligste forstand blev det til talen til os medlemmer. Leo Tandrup gav os alle gode og velmenende råd med på vejen fremsagt på en humoristisk men også alvorlig måde, og hertil kunne vi sidde ned, da knap 100 stole blev stillet frem. Rigtig mange var også stående lyttere og salen var fyldt.

Vores lokale TV station SRTV kom af sig selv og optog Leos tale, og den kan ses og høres på vores hjemmeside, hvis ikke man lige nåede at se den på tv. TV2ØST valgt ikke at komme til nogen af vores arrangementer.

Fællesudstillingens besøgsantal toppede af alle år, og når vi tidligere har været usikre på, om den var arbejdet værd pga. dårligt besøgstal, kan vi nu konkludere, at fællesudstillingen ikke må udelades. Lige som i gamle dage, hvor der var kunstudstillinger i Lunden, har vi nu genindført denne tradition for byen. Og den skal vi holde fast i. Lunden er det perfekte sted for kunstudstillinger, smukke omgivelser, nær bymidten, masser af P-pladser og gode lokaler. Men næste år bliver Regattaen en udfordring. Det er samme weekend, hvor vi plejer at have Åbne Atelierdøre. Fra tidligere ved vi, at der ikke er plads til os, når der er Regatta. Derfor har vi valgt til næste år at rykke vores arrangementer. Dette er dog heller ikke uden problemer, for så bliver det 3 gange så dyrt at leje Lunden. Ja, bestyrelsen/ den nye bestyrelse får nok af udfordringer at tage fat på straks herefter!

Og som det gik allerbedst, følte jeg mig nødsaget til at sende jer et brev : dels en orientering om vores økonomiske situation og samtidig en anmodning om hjælp i form af ekstra donationer til kunstlotteriet. Jeg skal love for, at denne skrivelse kunne ryste vores forening sammen. Der gik ikke mere end 5 minutter fra brevet var sendt – et brev som jeg havde gået og grublet over i en uges tid – til de første tilbagemeldinger begyndte at strømme ind. Medlemmernes reaktioner rørte mig dybt, og vi bugnede med værker til kunstlotteriet, så mange, at vi i sidste øjeblik måtte lave ny struktur på afviklingen af lotteriet, for ellers ville vi ikke blive færdig før langt ud på aftenen. Selv gæstekunstnere fik lyst til at donere. Se, det er jo meget, meget positivt. MJA hjalp også til. De slog godt 8300,- af prisen, som i forvejen er en rabatpris, vi har forhandlet os frem til. Det svarer til en helsiddet annonce.

Jeg er hverken kasserer eller regnskabsmand, men jeg kan finde ud af at se på bundlinjen på vores konto. Den var virkelig på nedadgående, og jeg kunne ikke fatte, vi skulle komme til at stå i denne situation, for jeg mente da, at vi altid har handlet med fornuften, vel vidende, at vi jo havde investeret knap 30.000,- til vores nye hjemmeside og tilmeldingssystem.

Jeg sendte kopi af kontoudtogene til bestyrelsen og meddelte dem, at de ikke ville kunne få deres godtgørelse/ udlæg dækket i år. Jens ville ikke kunne få for arbejdet med hjemmesiden og grafisk opsætning. Jens blev beordret at gå tiggergang hos trykkeriet for at få regningen nedsat. Jeg havde indset, at jeg selv måtte lægge ud af egen lomme for at kunne betale de regninger, vi ikke kunne slippe uden om. Det var virkelig ikke sjovt.

Men pludselig slog det mig – havde vi i grunden fået alle deltagergebyrerne fra Flexminds, vores betalingssystem. Sidste frist for tilmelding var jo for længst overstået, så jeg havde slet ikke i tankerne, at Flexminds skulle holde vores penge fra indmeldelserne tilbage. Men det havde de. Pga. travhed med alle gøremålene op til afvikling af alle vores arrangementer i august, havde jeg overhovedet ikke skænket dette en tanke. Jens tjekkede op, og jo ganske rigtigt – nogle dage senere gik der knap 70.000,- ind på vores konto. Py…. ha! Hvilken lettelse, men så kom flovheden til mig. Hvordan kunne jeg overse så stor en post? For at gøre en lang historie kort har vi nu ”ansat” en jurist, som også har 30 års erfaring med bestyrelsesarbejde, og det er Inges mand, Jens Peder. Han har hjulpet os siden denne misforståelse og vil fremover hjælpe og vejlede os. For det første med at føre vores regnskab, for det andet med at vejlede med hensyn til hvordan vi gennem vedtægtsændringer kan få mulighed for at søge fonde og søge kommunen om hjælp til enkeltudgifter og huslejetilskud.

Så, i bakspejlets lys kan jeg nu konkludere – jo det var nødvendigt, at vi skulle bringes ud i denne håbløse bekymring og frustration over vores økonomi, for nu at få mere struktur på vedtægterne og økonomien, så vi på sigt ikke altid skal gå med sparekniven fremme. Så kære medlemmer – jeg lægger mig fladt på ryggen, beklager og påtager mig skylden for denne misforståelse.

Så springer vi til Montmartre:

I år var Torvet gravet op, og hermed imødekom vi manges ønsker om at afprøve Skoletorvet. Jeg må sige, det blev også en succes. Godt nok kom der ikke så mange mennesker, som vi plejer at have besøg af, men atmosfæren på Skoletorvet, Muhammeds cafe, musikken, springvandet og træerne på de toppede brosten gav så meget miljø – og så skinnede solen, og det hele sammenlagt gjorde det til en fantastisk dag. Vi havde Janies søn til at cykle rundt omkring Torvet for at dele kataloger ud og jage folk om på Skoletorvet. Handel Silkeborg havde også med deres to citycykler vores kataloger til uddeling ved havnen og Torvet fra ca. en uge før Montmartre.

Afvikling af kunstlotteriet kan blive bedre. For det første har vi i bestyrelsen ønske om at sælge lodder allerede fra ferniseringen på fællesudstillingen. Om dette er lovligt, skal undersøges. Publikum skal ikke nødvendigvis være til stede, når der udtrækkes, lige som vi prøvede i år. Formålet er selvfølgelig at sælge flere lodder. Vindernumrene blev offentliggjort på pladsen samt på vores hjemmeside og FB-side. Claus Broe var vores konferencier, og han er virkelig en behagelig og seriøs repræsentant for byen, så ham er vi glade for. Lyden var meget bedre på Skoletorvet og guitarduoen Øland og Hagner gjorde det også godt. De blev sponseret af Muhammed.

Lotteriets afvikling skal have mere struktur, og der skal mere hjælp på til at afvikle udtrækningerne. Lodder var steget til det dobbelte: 20,- pr. lod og 6 for 100,-. pga. de mange donationer. Publikum havde større chance for at vinde. Der var nogen reaktion pga. prisstigningen men efter en forklaring om de mange gevinster, forstod folk os. Salg af lodder toppede med over det dobbelte beløb i forhold til tidligere år og nogen sinde.

SRTV var også her på Skoletorvet og lavede optagelser.

Igen skal vi huske, hvor vigtigt det er, at vi møder op til dette arrangement. Her skal vi vise flaget frem. Hvis ikke vi gør alt dette forarbejde, som Montmartre er, lige som fællesudstillingen jo også er, kunne man frygte, at der ikke kommer så mange publikummer til vores åbne døre. I år valgte 37 ud af 89 kunstnere at deltage på Montmartre. Dette tal er opadgående, men det kan blive meget bedre!!!

Jeg så gerne, at vi alle 89 deltog, og at alle donerede et værk.

I år gik vores gulerod i form af tilbagebetaling af deltagergebyret på 1500,- til Kirsten Bank Iversen, som var en af Montmartredeltagerne. Sørme om det ikke også var Kirsten, der var den heldige vinder af hovedgevinsten på et pengegavekort til fx en rejse for to til Montmartre.

Åbne Atelierdøre:

Jeg har fået flere tilbagemeldinger lige fra, at det er gået over al forventning med besøgstal totalt i top og et stort salg, ja, så man næsten ikke kunne få armene ned, til vores nye og yngste medlem på 21 år, som i øvrigt er en spændende maler, men som kun fik 3 besøg og intet salg. Dette på trods af, at vi sendte MJA til ham for at lave et portræt i form af en helsiddet artikel. Det synes jeg jo er synd, og for netop ham kunne jeg ønske mig, at han havde været sammen med andre som gæstekunstner eller på T.H.Langs Skolen. For vi skal også huske at værne om og tage godt imod vores nye medlemmer. Vi skal gøre det attraktivt at være medlem i vores forening. Vi skal holde hjulene i gang. Vi er afhængige af nogenlunde det deltagerantal, vi har ligget på de sidste mange år nemlig imellem 86 og 100, for at vi kan bibeholde fx det flotte katalog.

Der er flere dilemmaer i dette koncept. Som sagt: hjulene skal holdes i gang. Uden medlemmer – ingen forening. Jeg mener jo, det er vigtigt, at vi indbyder gæstekunstnere og at flere kunne følge trop, lige som Gerd og Tage i Skellerup gør. Derved opnår de rigtig mange besøgende, og er det ikke det, der er essensen i vores koncept? Vi skal overleve og vil gerne have anerkendelse for vores kunst – dvs. vi vil gerne sælge, og for at sælge vil vi gerne vise vores kunst frem, og for at få folk til at besøge os, må vi gøre det attraktivt for publikum at besøge os.

Men når 17 går sammen på T.H.Langs Skolen og blot laver en udstilling, knækker filmen måske? Går det ud over ideen i Åbne Atelierdøre? Nu var jeg selv en af de 17 på skolen i år, fordi jeg var usikker på min boligsituation. For mig var det perfekt i år. Det ved jeg, at det også var for de 16 andre, jeg var sammen med. Mange har ganske simpelt ikke plads, andre bor for langt ude, og de ved af erfaring, at de ikke får besøgende så langt fra bymidten. Nogle er måske nybegyndere i vores forening og er derved usikre og har en stor støtte i at være sammen med gamle garvede. Ja, grundene kan være mange, og jeg synes, der skal være plads til os alle med hver vores ønsker for, hvordan vi vil udstille os! Når nogen pipper over de 17 på skolen, er det måske fordi man frygter, at de 17 render med alle de besøgende – men jeg skal hilse at sige, at sådan forholder det sig ikke. På skolen kom der ca. 5 – 600 besøgende, hvilket var langt under det antal, der besøgte fx Gerd.

Helt for egen regning kunne jeg ønske mig, at flere inviterede gæstekunstnere ude fra, uden for vores radius af de 30 km (dette øger vores medlemstal), og går sammen to og to eller flere hos en, der har pladsen.

At have et opsamlingssted som fx skolen har jeg også haft glæde af på den måde, at det har været rart at kunne henvise interesserede nye, der bor uden for vores radius på de 30 km, og som ikke har fundet nogen at være sammen med. Dem har jeg kunnet henvise til skolen. Se det er jo med til at holde hjulene i gang J

Kataloget:

Slutteligt kan jeg sige, at vi alle i bestyrelsen er enige om, at kataloget skal ud som de forgangne år. Som vi gjorde det i år var ikke godt nok. Der var for lidt tid. Vi fik trykt 2000 mere end sidste år, hvor der var for få. Men det viste sig at være 1000 for meget – måske fordi vi kom for sent ud med katalogerne. Men var vi kommet op på de 100 deltagere, havde der været flere uddelere, og vi havde måske ikke haft overskud af kataloger.

Til næste år vil jeg appellere til os alle, at vi får katalogerne meget mere ud. Jeg kunne ønske mig en interessegruppe ,der ville stå for udbringning og koordinering af katalogerne. Det kan jo heller ikke være meningen, at jeg skal køre ruten Gjern – Hammel – Fårvang – Ans – Rødkærsbro, når vi har medlemmer i disse områder. Jeg kunne ønske mig, at det påhvilede det enkelte medlem at tage ansvar for at dele ud og hænge op i sine nærområder samt udtænke alle de gode steder, hvor katalogerne kan gøre mest gavn, hvor mennesker mødes, hvor mennesker venter og lignende.

Eller skal vi måske sløjfe kataloget? Det er der tidligere kommet forslag om og i stedet gå over til udelukkende at bruge medierne og netværket. Er vi ved at være der, hvor kataloget i fysisk form er både en for dyr post (64.000,-) eller blot er forældet! Men vi ved jo, at mange samler på vores kataloger og har dem til at stå i reolen!!!!!!!

Dette var ordene, og jeg vil ønske held og lykke til ÅA fremover. Tak for ordet!